Lionel Messi kan bryste sig af at have Ballon d’Or seks gange. Han er dog skarpt forfulgt af portugisiske Cristiano Ronaldo, der har vundet prisen fem gange.

LÆS OGSÅ: Fire Barca-præsidentkandidater er fortsat med i valgkampen

Der har i mange år været debat om, hvem af de to spillere, der er den bedste. Og den debat kommer sandsynligvis til at vare i mange år endnu.

Mandag besluttede Mesut Özil at svare på en række spørgsmål fra sine fans på Twitter. Her blev han spurgt om hans syn på debatten om, hvorvidt det er Lionel Messi eller Cristiano Ronaldo, der er den bedste fodboldspiller.

Hvad der næppe er overraskende er, at han valgte at pege på sin tidligere holdkammerat fra tiden i Real Madrid. Han mener nemlig, at Cristiano Ronaldo har bevist mere, end Messi har.

“Messi har vist sig som en af de bedste nogensinde i Spanien. Men Ronaldo har vist sig som den bedste i hvert eneste land, han har været i,” lød det fra Mesut Özil i sit svar på Twitter.

LÆS OGSÅ: Nu er FC Barcelona blandt favoritterne

Han mener derfor, at Cristiano Ronaldo er den bedste af de to, fordi han har bevist, at han kan holde sit niveau i flere ligaer og lande. Messi har aldrig spillet i andre lande end Spanien, hvorfor han ikke har haft mulighed for at bevise, om han også evner at spille i andre lande.