Efter sigende er Arsenal klar til at sige farvel til en spiller, der har været i klubben siden 2011. Angiveligt skulle de være klar til at sælge Hector Bellerin, som er på radaren i både Barca og PSG.

LÆS OGSÅ: Braithwaite skadet: Så lang tid er han ude

Arsenal har været hans eneste førstehold siden 2011, hvor han blev hentet fra Barcelonas La Masia. Derudover har han dog også været på et kort lejeophold i Watford.

Spanieren har været en pålidelig spiller i meget af sin tid på Emirates, men til sommer kan han ende med at blive solgt.

Han har haft konkurrence fra både Cedric Soares og Calum Chambers om en startplads i denne sæson, og det kan føre til, at han til sommer er fortid i den engelske klub.

Både PSG og Barca har i længere tid været kædet sammen med Hector Bellerin. Derfor kan en af de to klubber potentielt ende med at skrive kontrakt med ham til sommer.

Den spanske avis Sport skriver, at han kan blive solgt til sommer, hvor Arsenal vil sælge ham, da de ønsker at hente penge ind, som kan bruges til at finansiere andre spillerkøb.

Ifølge Sport er der interesse fra de to førnævnte hold, som skal finde omkring 190 millioner kroner frem, hvis de ønsker at hente Hector Bellerin fra Arsenal.

LÆS OGSÅ: Superagenten Mino Raiola tilbyder Barca 26-årig Serie A-forsvarer

Desuden skriver Sport, at repræsentanter fra PSG allerede har kontaktet Bellerins agent, for at tale om et skifte. Franskmændene vil gerne styrkes på højrebacken, og her har de udset sig Hector Bellerin.