Chelsea planlægger angiveligt at hente en ny angriber næste sommer, til trods for deres køb af Romelu Lukaku

Denne sommer hentede Chelsea deres tidligere angriber Romelu Lukaku tilbage fra Inter Milan. Det har vist sig at være en god succes, da den belgiske angriber har bidraget med fire mål i seks kampe for The Blues i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Har markedsværdi på 220 millioner: Barca har PL-angriber på radaren

Selvom de brugte cirka 850 millioner kroner på at hente Lukaku denne sommer, er Chelsea interesserede i at hente ‘en makker’ til belgieren. Det skriver Fichajes, der også skriver, at London-klubben først er nødt til at sælge en af deres nuværende angribere.

Kai Havertz og Mason Mount har primært spillet i en støttende rolle for Lukaku i denne sæson, men en skade til sidstnævnte medførte, at Timo Wener startede inde i lørdagens Premier League-opgør mod Manchester City.

Fichajes melder, at Chelsea angiveligt vil være interesseret i at hente Erling Haaland næste sommer. Her bliver hans frikøbsklausul nemlig aktiveret, hvorfor han kan hentes i Borussia Dortmund til en beskeden pris, i forhold til, hvad de krævede for ham denne sommer.

Det bliver dog næppe nemt for Chelsea at sikre Haalands underskrift næste sommer. De kan nemlig forvente at få konkurrence fra en lang række klubber, hvilket omfatter både Real Madrid, Manchester City og Manchester United. Alle disse klubber vil nemlig gerne sikre hans underskrift.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Disse to klubber er ikke længere en del af Big Six

Den 21-årige nordmand har fået en rigtig god start på denne sæson, hvor han har bidraget med 11 mål og fire oplæg i blot otte kampe på tværs af alle turneringer.