Andreas Christensen kan være på vej væk fra Barcelona, inden han overhovedet får mulighed for at spille sin første officielle kamp.

Den danske forsvarer har fået en særlig klausul indskrevet i sin kontrakt, der betyder, at han kan forlade den spanske klub, hvis ikke han er registreret inden weekendens kamp mod Rayo Vallecano.

LÆS OGSÅ: Ledelsen er åben for salg af stjerne: Xavi nægter

Dette har ført til rygter om, at både han og Franck Kessie, som har samme klausul i sin kontrakt, kan være på vej væk fra klubben igen.

Disse rygter er kun taget til, efter den danske forsvarer har valgt at fjerne alt, hvad der har med Barcelona at gøre fra sin Instagram-profil. Det skriver Daily Star.

Blandt andet har han skiftet sit profilbillede retur til et billede, hvor han er iført en Chelsea-trøje, hvilket har ført til rygter om et comeback i den engelske klub.

Ikke nok med det, så har han også fjernet et opslag, hvori han offentliggjorde sit skifte til Barcelona.

LÆS OGSÅ: Flere klubber jagter Victor Nelsson

Blandt klubbens fans har det ført til bekymring over, at den 26-årige danske forsvarsspiller forlade klubben i de kommende dage.