Lionel Messi har selv fortalt, at han vil se på mulighederne, når sæsonen er forbi. Der har været mange rygter om, at han ender med at skifte væk fra Barcelona, når kontrakten udløber, og det kan meget vel være til Paris Saint-Germain

LÆS OGSÅ: Laporta: Jeg er den rette til at overbevise Messi om at blive

France Football har nu interviewet Paris Saint-Germains sportsdirektør, Leonardo, som kunne fortælle, at de er interesseret i at hente Lionel Messi til klubben. De bekræfter, at de ønsker at forhandle med hans lejr.

“Store spillere som Messi vil altid være på ønskelisten i PSG. Det er ikke det rigtige tidspunkt at tale om det nu eller at drømme om det. Vi har endnu ikke sat os ned for at forhandle, men vi har en stol reseveret til det. Fire måneder i fodbold er en uendelighed – især i disse tider. Alt kan ske,” sagde Leonardo.

LÆS OGSÅ: Efter 753 kampe: Første gang det sker for Messi

Det står dog i kraftig modsætning til det, som storfavoritten ved Barcelonas valg siger. Han er nemlig overbevist om, at Messi ønsker at blive i Barcelona.

author avatar
Mathias Busekist