Der er umiddelbart mange Real Madrid-fans, der følger nervøst med i Sergio Ramos’ kontraktsituation, da man endnu ikke har formået at overtale midtstopperen til at sætte sin signatur på en kontraktforlængelse, og det er derfor endt med at blive en saga fyldt med tovtrækkeri.

LÆS OGSÅ: Medie: Super League kan koste Barcas forlængelse med Messi

I Spanien lyder de seneste meldinger på, at Florentino Peréz ikke vil gå på kompromis med Sergio Ramos’ løn, som han altså vil have ned. Forsvarsstjernen har dog afvist at ville gå ned i løn, hvorfor begge parter står i hver sin ende af tovet.

Det er derfor ikke overraskende, at mange rygter kom op til overfladen og så dagens lys, og det siges blandt andet, at Paris Saint-Germain skulle være interesseret i at hente Ramos til klubben, hvorfor de altså har meldt sig på banen.

Paris Saint-Germain-manageren Mauricio Pochettino har dog ikke lyst til at knytte mange ord til rygterne, da han ikke ønsker at snakke om spillere, der spiller for en anden klub.

“Sergio Ramos til PSG? Det vil jeg ikke svare på, for det kan blive misforstået. Ramos er Real Madrid-spiller.”

“Jeg vil dog sige, at, som alle andre hold, så går vi efter at styrke vores hold på samtlige positioner,” forklarer manageren ifølge Goal.

Det ville ikke være overraskende, hvis Real Madrid-fansene bliver mere og mere nervøse, da der snakkes om Sergio Ramos’ exit, men det samme hører man såmænd om hans forsvarsmakker i form af Raphael Varane, der skulle ønske at forlade klubben.

Eder Militao har dog vist fine takter, hvilket ikke giver Ramos bedre forhandlingsbetingelser.

LÆS OGSÅ: Sviner United og Liverpool: “Tag deres titler fra dem”

Real Madrid-fansene kan dog trøste sig med, at det næsten virker sikkert, at man får David Alaba at se i klubben.

author avatar
Mathias Busekist