De fleste vil mene, at det ikke lyder synderligt sandsynligt, men alligevel kunne Paul Ince sagtens se Sergio Aguëro skifte den blå del ud med den røde del af Manchester. Den argentinske stjerne, som er den mest scorende spiller i Manchester Citys historie, har nemlig kontraktudløb til sommer.

LÆS OGSÅ: Ferdinand om udskældt United-spiller: Han kan tilføre værdi

“Kane og Haaland er ikke de eneste svar for United. Agüero forlader måske City til sommer, hvorfor skulle de ikke hente ham? Han bor allerede i Manchester, og ønsker han at blive i Premier League, så ville det ikke være skidt, hvis United hentede ham,” sagde Paul Ince til Ladbrokes.

Det er begrænset, hvor mange transfers, der har været på tværs af Manchester United og Manchester City. Hvis man spørger Paul Ince, er rivaliseringen mellem de to klubber dog ikke ensbetydende med, at et skifte er umuligt. Derfor vil han heller ikke afvise, at det kan ske, at Sergio Agüero finder vej til United.

“Det skete i 1992,, da Howard Wilkinson (daværende Leeds-træner, red.) spurgte os om Denis Irwin. Fergie sagde, det ikke ville ske, medmindre Leeds solgte Cantona til United i retur, og efter et par dage skete det. Nogle gange handler det bare om at opsøge sit held, og det kan Solskjær gøre med Agüero til sommer,” lød det fra Ince.

LÆS OGSÅ: Utilfreds United-profil undskylder for sin opførsel

Chelsea er også blevet sat i forbindelse med Sergio Agüero, men umiddelbart virker det mere sandsynligt, at han drager til udlandet, hvis ikke han forlænger med Manchester City.