Manchester United er allerede blevet sat i forbindelse med en lang række spillere forud for det kommende transfervindue. Flere eksperter har desuden peget på, at det er nødvendigt for De Røde Djævle at styrke truppen, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at vinde Premier League i næste sæson.

LÆS OGSÅ: Real Madrid vil konkurrere mod Manchester United i kampen om Leicester City-winger

Og blandt dem, der mener, at der skal nye spillere til, er den tidligere Manchester United-midtbanespiller Paul Scholes. Han mener nemlig, at de i det kommende transfervindue fortsat skal lede efter en ny central forsvarer, der kan agere partner til Harry Maguire.

“Jeg mener, at de mangler en rigtig, dominerende centerback,” lød det fra Paul Scholes over for BT Sport.

“Hvis man ser tilbage i historien på de hold, der vinder ligaer, har de rigtige ledere blandt de bagerste fire.”

“Jeg tror, at Maguire muligvis kunne være det, men jeg tror, at de har brug for nogen sammen med ham, der kan være virkelig dominerende i den stilling, virkelig kommanderende, som kan presse en angriber, som kan kræve noget af resten af holdet omkring ham – både på og uden for banen.”

“Jeg tror slet ikke, at de er langt fra. Jeg synes, at det offensive spil, midtbanespillet, Paul Pogba ligner en strålende spiller, som vi håbede vi købte. Fred og McTominay gør det også godt, især McTominay.”

“Jeg tror, at en rigtig dominerende central forsvarer med autoritet kan tage United til det næste niveau.”

LÆS OGSÅ: Peter Crouch: United bør bruge Lingard til at sikre sig West Ham-stjerne

Manchester United skal torsdag spiller returopgør mod Real Sociedad i Europa League. Derefter vender de tilbage til Premier League med et brag af en kamp mod Chelsea på Stamford Bridge søndag eftermiddag.