Manchester United-legenden Paul Scholes er målløs over, hvordan den portugisiske Bruno Fernandes endnu engang opgav et hattrick, for at lade en holdkammerat score.

LÆS OGSÅ: Man United-legende udpeger sin bedste holdkammerat

Den 26-årige playmaker har tidligere udtalt, at det ikke betyder noget for ham, hvem der scorer, hvis blot han hjælper holdet. Og det må siges, at han har hjulpet holdet på det seneste.

I 3-1-opgøret mod Everton havde Fernandes muligheden for at score et hattrick. Han valgte dog ikke at forsøge sig, men afleverede derimod bolden til Edinson Cavani, der scorede sit første mål for Manchester United.

Tirsdag aften gjorde han det igen, da han overlod et straffespark til Marcus Rashford, som udnyttede muligheden. Det betød, at Rashford kunne score sit første mål siden sine tre mål mod RB Leipzig den 28. oktober.

Beslutningen om at overlade straffesparket til Rashford var en overraskelse for Scholes. Det afslørede han i halvlegen over for BT Sport

“Jeg forstår det ikke. Fernandes har tage alle straffespark, når han har spillet.”

“Det er en chance for at score et hattrick i en europæisk kamp. Jeg forstår det ikke.”

LÆS OGSÅ: Mourinho har overrasket Spurs-back med dyr gave

“Men heldigvis fik vi det samme resultat alligevel.”

author avatar
Nicolai Busekist