Manchester United, måske lidt overraskende for mange, er det mest scorende hold i Premier League. Det kræver derfor ikke noget geni, hvis man skal regne ud, at det er defensiven, den er galt med for De Røde Djævle.

LÆS OGSÅ: Kane står på ønskelisten hos City og United: Så meget kræver Spurs for ham

Det har Paul Scholes også længe regnet ud, hvorfor han føler, at Ole Gunnar Solskjærs mandskab ikke mangler meget, før de kan være en titeludfordrer til Manchester City om Premier League-trofæet.

Han har før fremhævet David de Gea som et meget stort problem, og igen fremhæver han en spiller, der gør sig til i defensiven.

“Det er manglen på nådesløshed i bagkæden, der stopper dem fra at være et hold, der kan vinde Premier League og måske Champions League. På midtbanen og i offensiven er der masser spændende spillere, og Solskjær har bygget et godt hold op,” siger Scholes til BT Sport.

“Men i midten af forsvaret er der problemer, og særligt Victor Lindelöf mangler autoritet. Han kan nemt hundses rundt med, og han er ikke stærk nok.”

LÆS OGSÅ: Guardiola advaret mod indkøb af Messi: Han så uinteresseret ud

Scholes lægger heller ikke skjul på, at Harry Maguire også bliver udsat for meget kritik, men han mener alligevel, at det er Lindelöf, som er det svageste punkt i bagkæden, og i hvert fald af de to.