Paul Scholes er tilsyneladende slet ikke enig med Ole Gunnar Solskjær i en af hans seneste udtalelser. Han mener nemlig, at han ‘tager klart fejl’ i sin påstand om, at både David De Gea og Dean Henderson er førstemålmænd i Manchester United.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United genopliver interessen i Juventus-profil

Scholes mener, at Henderson har en god chance for at imponere Solskjær, og udtalte til BT Sport, at United-trænerens vurdering af, at de begge er nr. 1, er forkert.

“Jeg synes altid, at det er akavet, når du prøver at holde to målmænd glade. Jeg var på et hold, der prøvede at erstatte Peter Schmeicel i årevis, og det var først, da vi fik Edwin van der Sar fem eller seks år senere, at det så ud til at falde ned igen. Hvem er nummer et her,” sagde han til BT Sport.

“Ole sagde dem begge, men han tager klart fejl. Jeg tror, at han ikke har kunne vente med at give Dean Henderson en chance, og da David De Geas kæreste eller kone fik en baby, gav det ham muligheden for at bruge Dean Henderson, hvilket han har gjort.”

“Jeg tror, at nummer et er ham, der spiller i Premier League-kampene. Har Dean Henderson overbevist Ole? Jeg tror, han har en god chance for at gøre det, men jeg tror ikke, at han har gjort det i løbet af de seneste fem eller seks kampe.”

LÆS OGSÅ: Solskjær satser på stor Premier League-byttehandel til sommer

“Du er nødt til at sige, at David er en kvalitetsmålmand. Den service, han har givet United, hvad han gjorde i fire eller fem år, da United virkelig kæmpede. De kunne have været i midten af tabellen uden ham. Han har mistet lidt form og lidt selvtillid, men jeg ville ikke afskrive ham.”