Manchester United har spillet flest minutter i år, hvorfor det er en klub, som ofte er på folks læber. De har dog også nogle spillere, som alle snakker om, herunder Bruno Fernandes, som igen leverede offensive goder, da United spillede mod Leicester.

LÆS OGSÅ: Medie: Disse United-spillere nærmer sig lejeaftaler

Han kunne efter kampen notere sig for endnu et mål samt assist.

Han står derfor noteret for 26 scoringer og 16 assists i 44 kampe for De Røde Djævle siden sit skifte for 11 måneder siden fra Sporting Lisbon.

Bruno Fernandes’ præstationer er da heller ikke gået ubemærket hen, hvor Paul Scholes, som mange betrager som én af de bedste – hvis ikke den bedste – midtbanespiller i Premier League-historien, nu er ude at rose Bruno Fernandes.

“Fernandes er bedre end mig. Han er anderledes end mig. Han scorer og kreerer flere mål, end jeg gjorde. Jeg ville ønske, jeg kunne spille med ham, og det ville sikkert have fungeret, hvis jeg havde lagt bag ham. Men helt ærligt, han har været sensationel, en kæmpemæssig forskel” siger Paul Scholes til BT Sport.

LÆS OGSÅ: Vil muge ud i truppen: United-spillere nærmer sig exit

“Før Fernandes kom til, kunne United knap nok skabe en chance, men nu ser det ud til, at de kan score tre, fire eller fem mål i hver kamp.”

author avatar
Mathias Busekist