I fodboldens verden er intet, der er sikkert.
Det samme gælder også for FC Københavns målmand, Kamil Grabara.
Efter at have sikret sin klub en plads i Champions Leagues ottendedelsfinaler, står Grabara nu over for et muligt skifte til den tyske klub Wolfsburg. Og det spørgsmål måtte den polske målmand konstant forholde sig til efter kampen: Havde han spillet sin sidste kamp for FCK?
Peter Christiansen var dog klar i spyttet om situationen. Han erkender, at det ikke er FCKs beslutning, men derimod Wolfsburgs, om de vil aktivere købsoptionen på Grabara. “Det er deres kald. De har betalt en stor pris for at få ham, og det er vi helt afklaret med,” fortalte Christiansen efter kampen.
Præcis hvornår Wolfsburg skal træffe denne beslutning, forbliver en fortrolig detalje i kontrakten, som ingen ville ud med.
Selvom der er en risiko for, at det ikke er Grabara, der skal vogte målet for FCK i Champions Leagues kommende kampe, så har FCK planen klar. Det fortalte Christiansen. Han var dog fortrøstningsfuld i forhold til, hvor Grabara helst vil være. Han tror, Grabara gerne vil blive i FCK, da han ikke vil have mulighed for at spille Champions League med Wolfsburg.
“Vi har vores plan klar, hvis han ikke er her, men jeg tror også gerne, han vil blive her. Han spiller i hvert fald ikke Champions League i Wolfsburg.”