Tirsdag aften tabte FC Barcelona til Bayern München i Champions League. Og Pedri er ikke i tvivl, hvor det gik galt.

Pedri spillede en fornem kamp mod Bayern München, hvor han også fik flere store chancer. Ingen af dem formåede den unge stjerne dog at udnytte.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen roser rivaliserende stjerne

Efter kampen har han udtalt til BarcaTV+, at det var en vanskelig kamp, hvor de ikke fik udnyttet de chancer, de havde i løbet af kampen.

“En vanskelig kamp. I første halvleg havde vi mange chancer for at score, men når du ikke udnytter dem, ender du med at betale for det,” lød det fra den kun 19-årige Pedri.

Han påpegede også, at deres fejl var, at de ikke fik udnyttet deres chancer, men også, at de lod Bayern München score på et hjørnespark.

LÆS OGSÅ: Andreas Christensen taler ud om Bayern-nederlag

“Dette er vores fejl. De scorer et mål på et hjørnespark, og det må ikke ske. Vi ved, at de er farlige der. Vi konkurrerede meget, og vi kunne have vundet kampen. Jeg tror, ​​vi skal fortsætte sådan her,” sagde han.