Pedri tøver ikke med at kalde det for ‘en fiasko’, at Barcelona ikke har formået at avancere fra gruppespillet i Champions League.
Denne sommer blev en lang række nye spillere hentet til Barcelona. Det gav forhåbninger om, at man kunne sikre sig avancement fra gruppespillet i Champions League.
LÆS OGSÅ: Storklub afviser: Har ikke interesse i Ronaldo
Onsdag aften stod det dog klart, at det ikke ville ske. Efter Inters 4-0-sejr over Viktoria Plzen, stod det nemlig klart, at Barcelona ikke kunne avancere.
Ikke nok med det, så skulle Barcelona efterfølgende på banen, hvor de mødte Bayern München. Og den tyske klub slog det sidste søm i kisten, ved at besejre dem 3-0.
Efter kampen udtalte Pedri, at det er en fiasko, at den catalanske klub endnu engang skal spille Europa League.
“Selvfølgelig er det en fiasko. Barcelona skal videre fra gruppespillet, men det kom vi ikke, fordi vi ikke fortjente at gå videre,” lød det fra Pedri ifølge Football Espana.
LÆS OGSÅ: Barca åbner forhandlinger med Dembélé: Dette tilbyder de ham
“Vi har et ungt hold, hvor der er plads til stor forbedring. Vi lavede gode handler i sommer, men det var ikke nok til at konkurrere i Champions League, og det er en stor skuffelse,” fortsatte han.