På det seneste har der været rygter om, at Pedri kan skifte til Premier League. Nu taler han selv ud om rygterne.
Den 20-årige Pedri er ikke blot en vigtig spiller for FC Barcelona. Han kan også bryste sig af at være den mest værdifulde spiller i hele truppen.
Ifølge Transfermarkt har han en værdi på 100 mio. euro, hvilket svarer til næsten 750 mio. kr. Hans frikøbsklausul er dog markant højere, da den lyder på 1 mia. euro (ca. 7,5 mia. kr.).
Til trods for dette, har det været på tale, at et skifte til Premier League kan blive aktuelt for den unge midtbanespiller.
Nu har Pedri selv valgt at udtale sig om rygterne, hvilket sker i et interview med TCL (via 90min). Her indrømmede han, at han ikke kan udelukke det.
“I øjeblikket, nej. Jeg er i Barca og forhåbentlig bliver jeg her i mange år endnu. Jeg elsker La Liga, men intet bør nogensinde udelukkes,” sagde han, da han blev spurgt, om han var på vej til Premier League.