Der er flere, der glæder sig over, at Pedri har udviklet sig til at være et af Europas mest værdifulde talenter. Det er nemlig ikke kun Barcelona, der nyder godt af det. Det gør hans tidligere klub, Las Palmas, også.

LÆS OGSÅ: Barcelona afviser bud på Moriba

Hans tidligere klub kan glæde sig over at have skabt et stort talent, men også over, at klubkassen bliver fyldt godt op.

Da Barcelona nåede til enighed med Las Palmas om købe at Pedri, var han kun 16 år gammel. Det blev derfor besluttet, at han i første omgang skulle blive i Las Palmas, hvor han skulle færdiggøre sæsonen.

For lidt over et år siden skiftede han officielt til Barcelona i en alder af blot 17 år. Siden da er det gået rigtig stærkt, og hans udvikling har været intet mindre end imponerende.

Da Pedri blev hentet til Barcelona, betalte de fem millioner euro for ham. I kontrakten blev der dog også indskrevet en række variabler, der sikrede udbetaling til Las Palmas, når Pedri havde spillet et specifikt antal kampe for den catalanske klub.

En af de milepæler, der i sin tid blev aftalt var, når han havde spillet 50 officielle kampe med mere end 45 minutter. Det er han ved at nå, da han hidtil har spillet 45 af disse kampe.

Når han runder 50 officielle kampe med mere end 45 minutter, vil Barcelona have betalt i alt 12 millioner euro for det unge talent, lyder det fra den spanske avis. Det er svarende til 90 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo kalder rygter ‘respektløse’

Derfor har Pedri bestemt vist sig at være en guldrandet forretning for Las Palmas. Hvad der særligt er en fordel for klubben er, at de fik indskrevet variabler, da de dermed har modtaget penge over flere omgange.