Manchester City-træner Pep Guardiola er angiveligt meget interesseret i at hente den talentfulde Nico Gonzalez i Barcelona

Manchester City er en klub, der har de finansielle kræfter til at købe næsten en hvilken som helst stjernespiller. Alligvel anser Pep Guardiola det dog også som vigtigt at bygge fremtidens trup med unge talenter.

LÆS OGSÅ: Braithwaite har den bedst bedømte Barca-præstation i La Liga

En del af dette, er at give muligheder til de spillere, der er kommet op gennem egne rækker. Rekruttering af unge talenter i andre klubber er dog også en strategi som Guardiola er fortaler for.

I denne forbindelse er den catalanske træner angiveligt begyndt at se mod sin tidligere klub. Her har han udset sig en ung spiller, som han håber på kan være en del af Manchester Citys midtbane i fremtiden.

Ifølge det spanske medie Fichajes har Guardiola nemlig et godt øje til Barca-teenager Nico Gonzalez, som han gerne vil hente til Etihad. Den blot 19-årige spiller har på succesfuld vis taget springet fra Barca B til førsteholdet denne sommer.

Barcelona har ikke intentioner om at sælge Gonzalez, men kommer et bud, der er for godt til at sige nej, vil den catalanske klub kunne overtales grundet de finansielle problemer, lyder det fra Fichajes.

LÆS OGSÅ: La Liga-giganter melder sig ind i kampen om Chelsea-stjerne

Mediet melder intet om, hvorvidt Nico Gonzalez er interesseret i at skifte til Premier League. Med den usikkerhed, der er omkring Camp Nou-klubben for tiden, er det dog ikke sikkert, at han ser det som værende det rette sted at accelerere sin karriere.