Manchester United gik op i flammer, da man i går tabte 3-2 til RB Leipzig i skæbnekampen i Champions League. Det er et resultat, der smider endnu mere pres på skuldrende af Ole Gunnar Solskjær.

LÆS OGSÅ: RB Leipzig-træner revser Manchester United-mål

Der er nu mange, der kalder på, at man giver Ole Gunnar Solskjær en fyreseddel. Det har dog ikke ændret på Peter Schmeichels holdning til Solskjær. Han mener, at man burde beholde ham.

“Har vi vist fremskridt? Ja, det synes jeg,” siger Schmeichel til CBS Sports.

“De prøver at bruge en masse unge spillere, og man ved, at de unge spillere er inkonsistente, så det bliver ikke lige godt i alle kampe. Der er stadig problemer, men det er problemer, som også var der inden, at Solskjær kom til, så det kommer til at tage tid.” siger Schmeichel og fortsætter.

Schmeichel mener, at man nu burde se frem mod Europa League, så de unge spillere kan blive mere erfarne.

LÆS OGSÅ: United vil indgå forhåndsaftale med engelsk winger i januar

“Lad os nu gøre det godt i Europa League, så de unge kan få noget erfaring ud af det, og så må vi se, hvor det kan tage os næste år. Jeg ser bare ingen grund til at skifte træneren ud. Jeg vil i stedet have, at ledelsen stepper op og siger ‘hør her. Vi tror på det her projekt, som Ole har gang i.'”

author avatar
Mathias Busekist