Pierre-Emerick Aubameyang gav i januar et vildt tilbud til FC Barcelona, da han var ivrig efter at vende retur til klubben.
Efter blot et halvt år i FC Barcelona, blev den 33-årige Pierre-Emerick Aubameyang sendt retur til London.
Her blev han dog ikke en del af truppen i Arsenal, som han var, inden han skiftede til Barcelona. Derimod blev han hentet af Chelsea.
Efter skiftet til den engelske klub, er tingene dog ikke gået helt, som Aubameyang havde håbet på.
Han har haft svært ved at finde sit topniveau, og kombineret med, at der er blevet hentet en lang række nye spillere til klubben, er han raslet ned i hierarkiet.
Som følge af dette, skulle han have været meget ivrig efter at forlade Premier League-klubben i januar.
Ifølge den spanske avis SPORT var han så ivrig efter dette, at han valget at tilbyde Barcelona, at han ville spille gratis resten af denne sæson.
Som følge af nogle særlige regler, der forbyder en spiller at være registreret hos tre klubber i løbet af et år, var et skifte dog ikke muligt at gennemføre.