Kylian Mbappé og Erling Haaland er to spillere, som mange peger på som værende de største fremtidige spillere i verden. Derfor raser Mbappé vs Haaland-debatten også allerede.

LÆS OGSÅ: Laportas næste mission: Vil kræve, at disse to spillere går ned i løn

Der er nemlig delte meninger om, hvorvidt Haaland eller Mbappé fortjener titlen som verdens mest lovende talent.

Kigger man udelukkende på spillerens markedsværdi, er det i øjeblikket Mbappé, der topper, da hans markedsværdi ifølge Transfermarkt er på 160 millioner euro mod Haalands 130 millioner euro.

Nu har Gerard Piqué også givet sin mening til kende om, hvad de to spillere har at byde på.

“Mbappé og Haaland er forskellige,” sagde Gerard Piqué til AS, da han blev bedt om at vælge, hvem af de to spillere, der er den bedste.

“Den ene minder meget om Ronaldo Niario, hvilket er Mbappé. Haaland er mere kraftfuld, stærkere, han er en måldræber,” fortsatte han.

Begge spillere har været kædet sammen med et skifte til Barcelona. Dog ser det ikke ud til, at den catalanske klub får glæde af Haaland eller Mbappé – hverken denne sommer eller i den nærmeste fremtid.

Angiveligt skulle begge spillere være mere interesserede i et skifte til Real Madrid, ligesom Haaland har været kædet sammen med flere topklubber i Premier League.

Endvidere tillader Barcelonas økonomiske situation ganske enkelt ikke et opkøb af denne kaliber. Derfor er der ikke nogen chance for, at hverken Mbappé eller Haaland finder sin vej til klubben i den nærmeste fremtid.

LÆS OGSÅ: Verdens mest værdifulde spillere: Kun to Barca-spillere i top-20

Begge spillere er særligt kendt for deres evner til at score mål i massevis. I sidste sæson bidrog Haaland med i alt 41 mål, mens Mbappé bankede seks bolde yderligere i kassen, da han i alt scorede 47 mål i 2020/21-sæsonen.

author avatar
Nicolai Busekist