FC Barcelona-forsvaren Gerard Piqué har fulgt Barcelona fra sidelinjen i flere måneder, hvilket er på baggrund af, at han har været skadet. Det begynder dog at lysne op for den 34-årige midtstopper.

LÆS OGSÅ: Avis: Gerard Piqué risikerer et års karantæne

Han måtte udgå i kampen mod Atlético Madrid den 21. november 2020, hvilket endte med med et nederlag til FC Barcelona. Han havde nemlig beskadiget til korsbånd, og det har siden da holdt ham ude.

Han fortæller dog nu, at det begynder at se bedre ud. Det skulle sågar være gået bedre end forventet, fortæller han selv.

“Det går bedre end forventet. Jeg har brug for at løbe mange timer endnu, ligesom jeg skal tilbage til at spille med bolden. Jeg har taget en beslutning om at tage en konservativ metode i brug i forhold til min restitution, og det ser ud til at gå rigtigt godt,” siger Gerard Pique til Barcelonas hjemmeside. 

Barcelona-manager Ronald Koeman har for nylig udtalt, at han håber på, at man kan have Gerard Piqué klar til kampen mod Paris Saint-Germain, der bliver spillet den 16. februar.

LÆS OGSÅ: Luis Suarez langer ud efter personerne bag Messis kontraktlæk

Det bliver derfor spændende at se, hvilken duo, Ronald Koeman ender med at bruge i midterforsvaret. Han har allerede eksperimenteret med flere forskellige, og når man får Piqué tilbage, vil der uden tvivl komme en ny duo på banen.