FC Barcelona har måtte sige farvel til Lionel Messi. Derfor går de en sæson i møde, hvor de må klare sig uden deres helt store stjerne gennem de seneste mange år.

LÆS OGSÅ: PSG’s vilde plan: Vil forene Messi og Ronaldo

Det har den mangeårige Barcelona-spiller Gerard Piqúe nu reageret på. Det gjorde han i et interview med den amerikanske TV-station ABC. I dette interview gjorde han det klart, at de stadig vil gå efter at vinde La Liga, selvom de ikke længere kan trække på Messi.

Piqué blev interviewet i anledning af, at FC Barcelonas kamp mod Real Sociedad bliver vist direkte på ABC. Her havde han følgende at sige:

“Det betyder meget for os, at kampen bliver vist direkte i USA. Vi vil forsøge at vinde vores første kamp mod Real Sociedad og La Liga. Vi er Barca og vi skal vinde fra dag ét,” sagde han i interviewet.

Herefter åbnede han også op omkring, hvilken betydning, han tror, det får for holdet, at de ikke længere har den argentinske stjerne i truppen. Her lagde han ikke skjul på, at han godt ved, at de har mistet rigtig meget.

“Han er den bedste spiller i fodboldhistorien og vi har mistet meget med hans afgang. Vi må vænne os til det, og spille på det højest mulige niveau vi kan uden ham, når vi møder Real Sociedad,” lød det fra Gerard Piqué.

LÆS OGSÅ: Storklub anser Griezmann-handel som værende mulig

Når FC Barcelona tager hul på den nye sæson med deres opgør mod Real Sociedad, bliver det altså uden Messi. Vil du overvære deres første kamp uden den argentinske stjerne, skal du tænde for TV2 Sport X kl. 20.00 i aften, hvor de viser hele kampen.