Onsdag aften vandt FC Barcelona en kneben sejr over Dynamo Kiev på et mål scoret af Gerard Piqué.

Gerard Piqué scorede onsdag aften i opgøret mod Dynamo Kiev i Champions League. Med dette mål skrev han sig ind i historiebøgerne på mere end én måde.

LÆS OGSÅ: Chelsea besejrede Malmö: Men det kostede dem dyrt

Først og fremmest blev han den ældste målscorer for FC Barcelona i Champions League nogensinde, da han onsdag aften scorede i en alder af 34 år og 260 dage.

Det er en rekord, som han har overtaget fra Sylvinho, der var 34 år og 241 dage gammel, da han scorede i et opgør mod Shakhtar Donetsk i 2008.

Det var dog ikke den eneste rekord, som Piqué kunne sætte sit navn på, da han scorede mod Dynamo Kiev.

Målet var nemlig den spanske forsvarers mål nummer 16 i Champions League, hvilket betyder, at han nu kan bryste sig af at være den mest scorende forsvarer i turneringen sammen med Real Madrid-legenden Roberto Carlos.

Før stod han lige med både Sergio Ramos og Ivan Helguera, der begge har scoret 15 mål, mens man på en femteplasd finder Dani Alves, der også tidligere har spillet i Barcelona. Han har scoret 12 mål i Champions League.

Det lykkedes Barcelona at sikre sig en sejr over Dynamo Kiev, men det blev dog en kneben én af slagsen, da Piqué scorede kampens eneste mål. Det ændrer dog ikke på, at det sikrede dem deres første point i tre kampe i Champions League.

LÆS OGSÅ: Gerard Piqué afslører: Real Madrid-stjerne var tæt på skifte til Barcelona

Gerard Piqué har i alt scoret 52 mål for FC Barcelona, som han har spillet intet mindre end 576 kampe for, siden han vendte tilbage til klubben fra Manchester United i 2008.