I de seneste uger har der været en del rygter om, at Memphis Depay kan være på vej væk fra Barcelona.

Rygterne om, at Barca er klar til at skille sig af med ham, har ført til, at han er blevet sat i forbindelse med en lang række klubber.

LÆS OGSÅ: Manchester United vil hente Dest i byttehandel

Blandt andet har der været forlydender om, at han skulle have fået et tilbud fra Juventus, der lyder på to år plus option på yderligere et år.

Et skifte retur til Premier League, kan dog også blive aktuelt for den hollandske angriber, da flere engelske klubber skulle have interesse i ham.

Og nu skriver Football Insider, at han har fået et tilbud, der beskrives som ‘lukrativ’ fra West Ham.

Klubben håber på, at de kan lokke ham retur til den engelske liga, ved at tilbyde ham en tiltalende kontrakt.

LÆS OGSÅ: Langer ud efter Christian Eriksen: Kunne være blevet en legende

Meget tyder dog på, at et skifte væk fra Barca, kun vil blive en realitet, hvis den spanske klub går med til at ophæve hans kontrakt denne sommer.