Donny van de Beek har haft svært ved at slå igennem på Old Trafford. Nu kan han få muligheden hos Crystal Palace.

Hollandske Donny van de Beek blev hentet til Manchester United i september 2020 for 290 millioner kroner. Siden da har han tilbragt det meste af tiden på bænken.

LÆS OGSÅ: AC Milan vil hente United-forsvarer som Kjær-afløser i januar

Derfor har der været rygter om, at den unge midtbanespiller kan forlade Old Trafford i dette transfervindue.

Ifølge Evening Standard kan han dog blive i Premier League, hvis han har mod på en ny udfordring. Ifølge mediet ønsker Crystal Palace nemlig at leje ham.

Crystal Palace, der har hjemme i den sydlige del af London, ønsker at hente ham allerede i dette transfervindue. Det kræver dog hurtige forhandlinger, da vinduet lukket om mindre end en uge.

Manchester United siges at være åbne for idéen, da det vil give Donny van de Beek chancen for at bevise sig selv i Premier League. Samtidig kan han også få flere minutter på banen, hvilket han ikke får hos De Røde Djævle.

Angiveligt ønsker Crystal Palace udelukkende at leje ham resten af sæsonen. Dette skulle også passe Manchester United fint, da de dermed kan se hans niveau an, og revurdere hans fremtid til sommer.

Siden sin ankomst til Manchester United er det kun blevet til 1.836 minutter fordelt på 50 kampe. Det svarer til omtrent 36 minutter pr. kamp.

LÆS OGSÅ: Medie: Messis forhold til Barca-veteran er i ruiner

Flere af klubbens fans har krævet, at den 24-årige hollænder får mere spilletid. Det har hverken Ole Gunnar Solskjær eller Ralf Rangnick dog været villige til at give ham.

author avatar
Nicolai Busekist