Fodboldmediet Football London skriver, at Liverpool og Manchester United ville blive vraget til fordel for London-klubben Arsenal, hvis de skulle byde på den 24-årige Yves Bissouma.
LÆS OGSÅ: Journalister afviser spekulationer: Spansk profil skifter ikke til United
Derudover skriver det engelske medie også, at Arsenal har stor interesse i midtbanespilleren, hvorfor de også er i dialog med hans agent. I dette vindue har de dog i højere grad fokus på at finde en kreatør frem for en boks til boks-midtbanespiller. Skulle Yves Bissouma finde sin vej til Arsenal, bliver det derfor næppe før til sommer.
Der bør ingen tvivl herske om, at Bissouma har leveret på et højt niveau for Brighton i denne sæson. Hans flotte præstationer og statistikker, har fået flere store klubber til at få øjnene op for ham. Det har blandt andet skabt stor interesse på hhv. Anfield og Old Trafford.
Ifølge Football London er det dog hverken Anfield eller Old Trafford, der er det stadion, han helst vil kalde for hjemmebane. Derimod skriver mediet, at han ville elske at spille for Arsenal.
I denne sammenhæng fremhæver mediet også, at han har flere venner i klubben, hvilket blandt andet omfatter Gabriel Magalhaes og Nicolas Pepe, som han deler en fælles fortid i franske Lille med.
LÆS OGSÅ: United-spiller er rejst til Tyskland: Her er handlens detaljer
Efter sigende skulle dette også være en af de primære årsager til, at han ville foretrække et skifte til Arsenal, frem for et skifte til enten Liverpool eller Manchester United.