For tiden trækker Mason Greenwood en del overskrifter i den engelske sportspresse.

LÆS OGSÅ: United-back står overfor debut: Luke Shaw ude

I de fleste tilfælde handler overskrifterne om, at Manchester United er bekymrede for angriberens disciplin og attitude.

Og nu bliver han opfordret til at snakke med en sportspsykolog af Premier League-kollega Andros Townsend.

“Det starter selvfølgelig med spillerne, men jeg har empati for Mason. Det er hårdt, og han har brug for spillere som Maguire omkring sig. Erfarne spillere, som har været igennem det. Manageren skal være der for ham, og det vil Ole uden tvivl,” fortæller Andros Townsend til talkSPORT.

Han følger op med at sige, at han har brug for såvel familie som venner, men at det også er klogt at snakke med en sportspsykolog:

“Han har brug sin familie og gode venner, og en anden ting er at se en sportspsykolog. En psykolog, som har snakket med spillere i Masons position, som kender til det og kan hjælpe ham,” siger han.

Slutteligt fortæller han, at er sikker på, at Greenwood kan blive en bedre spiller, hvis han kan komme gennem den svære periode:

LÆS OGSÅ: Jamie Carragher: Han skal sælges

“Jeg er ikke i tvivl om, at Mason har skruet hovedet ordentligt på. Ja, han har lavet fejl, men han er ung og lærer stadig. Hvis han kommer sig over det her, så bliver han også en bedre spiller,” fortæller Townsend afsluttende.

author avatar
Nicolai Busekist