Barcelona-manager Ronald Koeman har ikke lagt skjul på, hvad han mener om Pars Saint-Germain i øjeblikket. Han har for nylig udtalt, at Ligue 1-klubben er respektløse, hvilket kan siger efter snakken om Messi.

LÆS OGSÅ: Bartomeu efter Messi-læk: “Det var ikke mig”

Angel Di Maria er den seneste person, som er forbundet med Paris Saint-Germain, til at snakke om Lionel Messi. Det samme har dog Pochettino, sportsdirektør Leonardo og Neymar, hvilket vidner om, at han er mere end velkomme hos Paris Saint-Germain til sommer.

Pochettino ønsker dog ikke at kommentere på Di Marias udtalelser om Messi, hvis kontrakt med FC Barcelona udløber til sommer.

“Jeg har ikke tænkt mig at kommentere på min spillers udtalelser. Som I ved, så kan alt, som jeg siger, blive fordrejet og misforstået, og så ende med at gå verden rundt,” siger han efter Paris Saint-Germains 3-0-sejr over Nimes.

“Jeg skal forblive fokuseret, så jeg kan forbedre holdet. Jeg vil fra nu, og frem til slutningen af sæsonen, fokusere på holdet, så vi kan nå vores mål. Jeg ved, at det ikke bliver nemt, da vi spiller mod nogle gode hold, og vi er i en underlig situation med coronapandemien, der påvirker os alle.”

Han kunne dog mod slutningen fortælle, at han ikke længere vil sætte navn på de spillere, Paris Saint-Germain ønsker at hente, da han ønsker at arbejde i stilhed.

“Jeg ønsker ikke længere at give navne, og jeg ønsker ikke at tænke på fremtiden. Jeg håber, at man vil lade klubben arbejde i stilhed, arbejde hemmeligt, så vi kan få det bedst mulige hold.”

LÆS OGSÅ: Mauricio Pochettino afslører: “Vi var tæt på at indgå en lejeaftale med Messi”

Di Maria åbnede ballet mod Nimes, før kampen blev lukket og slukket af Pablo Sarabia og Kylian Mbappé.