Lørdag aften vandt Paris Saint-Germain over OGC Nice, hvilket sikrede den franske storklub en foreløbig førsteplads. Det var dog ikke en overbevisende affære, hvilket ifølge PSG-træner Mauricio Pochettino skyldes de nuværende omstændigheder.

LÆS OGSÅ: Koeman: Vi har selvtilliden til at vinde

“Jeg synes, at vi var meget professionelle, men måske ikke fantastiske,” sagde Mauricio Pochettino ifølge Ligue 1’s officielle hjemmeside, og fulgte op med:

“Under de nuværende omstændigheder er det meget svært at spille fantastisk. Vi bragte alle ingredienserne til bordet, og jeg var glad for spillernes attitude og engagement.”

“Omstændighederne betyder, at vi i hver eneste kamp er forpligtede til at finde måder, hvormed vores mål kan blive indfriet. Vores mål er sejr, sejr og sejr.”

Tirsdag står de over for et vigtigt opgør, da de skal spille mod FC Barcelona i ottendedelsfinalen i Champions League. I denne forbindelse har Pochettino også anerkendt, at der er tale om en vigtig kamp, men han mener dog, at de er klar til den.

“Vi er nødt til at være klar, fordi vi har en meget vigtig kamp på tirsdag, og vi vil være klar til den,” lød det også fra Mauricio Pochettino ifølge Ligue 1’s officielle hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Manchester United tabte kampen: Bayern München køber Upamecano

Til trods for, at PSG i øjeblikket er at finde på førstepladsen i Ligue 1, har LOSC Lille på andenpladsen det samme antal point og en kamp i hånden. Derfor kan PSG meget vel ende med at miste førstepladsen søndag eftermiddag, hvor Lille spiller mod Brest, der ligger nr. 12 i Ligue 1.