Det er i hvert fald en historie, der bliver bakket op af flere medier. Det virker dog usandsynligt, men alligevel ikke umuligt, at Manchester United skulle hente Christian Eriksen i det kommende januartransfervindue.
Det afhænger af, om Pogba skifter ved årsskiftet. Det skriver Manchester Evening News.
LÆS OGSÅ: Skattesmæk i Inter: Eriksen-exit koster millioner
De skriver deres historie på baggrund af en artikel fra The Sun, som også omhandler Manchester Uniteds interesse i Christian Eriksen.
Han har siddet som klistret fast til bænken i Inter, da han ikke får noget spilletid under Antonio Conte. Han startede dog inde i sidste opgør, men det var ikke en startplads, der brystede noget af sig.
Inter skulle angiveligt kræve £27 millioner for den tidligere Tottenham-playmaker, og hvis man skal tro på The Sun, så er United på markedet efer en ny offensiv midtbanespiller.
Det melder de, da det muligvis blot er et spørgsmål om tid, inden Paul Pogba forlader klubben.
LÆS OGSÅ: Pogba-bytte for Juventus-stjerne: Alle bliver glade
Det er uvist, om det er en historie med ben i. Manchester Evening News bakker dog op om historien og skriver, De Røde Djævle ser Eriksen som en potentiel afløser.