Manchester United-truppen gik ind til en vigtig kamp, da de gik på banen mod Fulham. Med sejren i gårsdagens opgør, har de nemlig igen sikret sig førstepladsen i Premier League.

LÆS OGSÅ: Efter sejr: Ole Gunnar Solskjær vil ikke udtale sig om Man Utds titelchancer

En af grundene til, at de kunne tage tre point med fra opgøret mod Fulham, var på grund af Paul Pogba, der sørgede for, at The Red Devils kom på måltavlen. Han har selv gjort det klart efter opgøret, at han er glad for at have sendt bolden i nettet på ny, efter at han ikke formåede at score mod Liverpool.

“Jeg var virkelig sur efter Liverpool kampen, fordi at jeg ikke scorede på min chance. Jeg burde måske have gjort det bedre, men i dag røg bolden i mål. Det vigtigste er, at vi vandt,” lød det fra Pogba, han talte med pressen efter kampen.

Den franske stjerne kunne notere sig for endnu et fremragende mål, som end ikke han selv er bleg for at indrømme, var et af de bedre mål, han har scoret i sin karriere.

“Jeg ramte bolden godt. Jeg havde ikke regnet med det, når det var med mit venstreben, men hvis man ikke prøver, scorer man ikke. Det var et smukt mål og en smuk sejr,” sagde Pogba.

Han gjorde det dog også klart, at det bestemt ikke var en dans på roser, da Manchester United var oppe imod et stærkt Fulham-mandskab, der lagde pres på De Røde Djævle.

LÆS OGSÅ: Vil have mere spilletid: Martin Ødegaard tæt på ny lejeaftale

“Det er en vigtig sejr, fordi det var en svær kamp. Vi vidste, at det ville blive svært. De presser rigtig godt og står kompakt. Vi blev nødt til at komme tilbage i kampen. Vi havde brug for sejren og fik den,” rundede han af over for pressen.