FC Barcelona er klar til at sælge ud af truppen i januar. En af dem, de gerne vil af med, er franske Samuel Umtiti. Og ham er de interesserede i hos Benfica.

Benfica har rettet blikket mod franske Samuel Umtiti i FC Barcelona. De ønsker at hente den franske forsvarer til klubben allerede i januar. Det skriver det catalanske medie Mundo Deportivo.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente Serie A-talent, hvis de ikke kan hente Haaland

Den portugisiske klub har allerede kontaktet Barcelona med henblik på at indgå en aftale om Samuel Umtiti. Det skulle efter sigende være sket i kølvandet på forsvarer Lucas Verissimos alvorlige skade.

Angiveligt skulle Umtiti fortsat være tilbageholdende i forhold til at forlade den catalanske klub. Han foretrækker nemlig at forsøge at spille sig ind i startopstillingen under Xavi.

At han fik sine første minutter på banen i denne sæson, da Barcelona tørnede sammen med Osasuna, har sandsynligvis kun givet ham yderligere motivation for dette.

Selvom han har fået de første minutter på banen i denne sæson, er det dog langt fra sikkert, at Barcelona har planer om at holde på ham. Skulle de holde på ham, vil det i hvert fald kræve, at han er villig til at gå ned i løn.

Samuel Umtiti er nemlig den næstbedst betalte spiller i hele truppen. På nuværende tidspunkt er det kun brasilianske Philippe Countinho, der tjener mere end ham.

Tidligere har der i spansk presse været meldt, at Umtiti er en af de spillere, som Barcelona aktivt vil forsøge at skille sig af med i det kommende transfervindue.

LÆS OGSÅ: Det kunne have holdt Messi i Barcelona: Nu overvejer Laporta alligevel at acceptere

Derfor er den catalanske klub sandsynligvis også villige til at sælge ham til Benfica. Men da den franske forsvarer er på kontrakt med Barcelona frem til sommeren 2023, kræver det, at han selv accepterer et skifte til den portugisiske klub.