FC Barcelona er fortsat på jagt efter en afløser for Sergio Busquets. I denne forbindelse havde de udset Ilkay Gündogan som kandidat.

Sergio Busquets forventes at forlade FC Barcelona efter denne sæson. Derfor er den catalanske storklub på udkig efter en passende afløser.

LÆS OGSÅ: United har udset Bundesliga-keeper som De Gea-afløser

Jagten efter en afløser for Busquets har medført, at de er blevet kædet sammen med flere spillere. Det har dog endnu ikke ført til en konkret aftale.

Blandt andet har der været forlydender om, at de overvejer spillere som Ruben Neves, Martin Zubimendi og Youri Tielemans som afløser for klubveteranen.

Hertil har flere spanske medier rapporteret, at Xavi skulle have et godt øje til Ilkay Gündogan, der også har kontraktudløb efter denne sæson.

Den tyske City-stjerne blev derfor set som et ideelt bud på en afløser for Busquets, da det ville være muligt at hente ham på en fri transfer til sommer.

Nu viser det sig, at det kan blive sværere end først antaget. Ifølge Mundo Deportivo skulle den tyske midtbanespiller nemlig nærme sig en kontraktforlængelse med Manchester City.

Det spanske medie skriver, at han er opmærksom på interessen fra Barcelona. Alligevel skulle han være tættere på at skrive under på en ny kontrakt med City.

LÆS OGSÅ: Barcelona nedprioriterer Messi: Vil hente denne stjerne

Dette er ensbetydende med, at Xavi er nødt til at se sig om efter en anden kandidat, såfremt en afløser for Busquets skal hentes til sommer.

author avatar
Nicolai Busekist