Det er ikke sikkert, at Cristiano Ronaldo er en færdig mand i Premier League, efter at have ophævet sin kontrakt med Manchester United.

Efter et eksplosivt interview med Piers Morgan, blev Cristiano Ronaldo og Manchester United enige om at ophæve hans kontrakt.

LÆS OGSÅ: PL-klub vil hente Vlahovic: Er allerede i dialog

Siden da har der været mange spekulationer om hans fremtid. Blandt andet har der været forlydender om, at han er på vej til Saudi-Arabien.

Den 37-årige portugisiske stjerne har nemlig modtaget et absurd milliardtilbud, der potentielt kan ende med at trække ham til saudiarabisk fodbold.

Det lyder dog, at han endnu ikke har opgivet drømmen om at fortsætte i Europa, hvilket Chelsea potentielt kan give ham muligheden for, skriver Football.London.

Klubbens ejer, Todd Boehly, er nemlig fortsat stor beundrer af Ronaldo, som han ønskede at hente denne sommer, hvilket blev blokeret af tidligere træner Thomas Tuchel.

Den engelske klub står nu i den situation, at angriber Armando Broja er ude med en langvarig skade, hvilket kan få dem til at hente Ronaldo til Stamford Bridge.

LÆS OGSÅ: Xavi vil hente to Manchester City-stjerne

Såfremt det skal blive en realitet, forventes det dog, at den portugisiske stjerne bliver nødt til at acceptere en markant lønnedgang.

author avatar
Nicolai Busekist