Mikkel Damsgaard er blevet en eftertragtet herre efter et succesfuldt EM. Han har været kædet sammen med flere europæiske storklubber, og nu er der forlydender om, at Tottenham har budt på ham.
LÆS OGSÅ: Officielt: Messi forlader FC Barcelona
Det har særligt været den 21-årige danske landsholdsspillers præstationer ved EM, der har skabt interesse for ham. Her scorede han to mål i fem kampe, hvilket inkluderer et fænomenalt frisparksmål i kampen mod England i semifinalen.
Ifølge La Repubblica har Tottenham nu afgivet et officielt bud på Damsgaard, der menes at lyde på ca. 150 millioner kroner. Det forventes dog, at det bliver afvist af Sampdoria, da de kræver i omegnen af 375 millioner kroner for Damsgaard.
Mediet skriver også, at den italienske klubs præsident Massimo Ferrero har tilbudt Damsgaard til Serie A-klubben Roma. Det siges nemlig, at José Mourinho skulle være en stor beundrer af den danske landsholdsstjerne.
Det er dog ikke kun Roma og Tottenham, der er blevet kædet sammen med Damsgaard. Derimod er han blevet sat i forbindelse med stort set alle store europæiske klubber i løbet af de seneste uger. Det inkluderer alt fra Barcelona til Juventus.
Ifølge La Repubblica er han også stadig på radaren i Liverpool, Aston Villa og Leeds United, ligesom der også fortsat holdes øje med danskeren hos både Barcelona, Real Madrid og Juventus. Det vidner naturligvis om, at han er en meget eftertragtet spiller.
LÆS OGSÅ: Atletico Madrid er favoritter til at hente Manchester City-profil
Den tidligere FC Nordsjælland- spiller, der fortsat har tre år tilbage sin kontrakt i Sampdoria, spillede 35 kampe i Serie A for den italienske klub i sidste sæson. I disse kampe bidrog han med to mål og fire oplæg.