I lang tid har der været rygter om, at Lewandowski overvejer at tage afsked med Bayern München. På det seneste har han flere gange været rygtet til Premier League, hvor især Chelsea er blevet nævnt.

LÆS OGSÅ: Avis: Sådan vil Kane tvinge sig væk fra Tottenham

Angiveligt har Chelsea forsøgt at hente Erling Haaland i Dortmund. Det ser dog ud til at være en mission, der ikke kommer til at lykkes for dem. Derfor flytter de nu deres fokus til en anden Bundesliga-bomber, der også imponerede i sidste sæson.

Sådan lyder det fra den britiske avis The Sun. De mener nemlig at vide, at Chelsea er klar til at afgive et bud på Robert Lewandowski. Skal de gøre sig forhåbninger om at få Bayern München til at sælge, skal de naturligvis være klar til at betale prisen.

Ifølge The Sun har de afgivet et bud, der lyder på 50 millioner pund, hvilket er svarende til cirka 430 millioner kroner.

Det er dog ikke nok til at få Bayern München til at sælge. Derimod forsøger de at få den polske angriber til at forlænge aftalen. Hans nuværende aftale med en tyske klub udløber dog først om to år. Derfor forlader han ikke klubben gratis lige foreløbigt.

Det er dog ikke sikkert, at de får glæde af ham i yderligere to år. Angiveligt skulle den 32-årige Lewandowski være åben for at prøve et nyt eventyr. Han har nemlig været i tysk fodbold i mange år, og han ønsker at prøve kræfter med noget nyt.

LÆS OGSÅ: Juventus tilbyder Barcelona byttehandel for Pjanic

Han har selv udtalt, at han vil være åben for et skifte til Premier League. Dette kan naturligvis være Chelseas mulighed for at lokke ham til London.