Eden Hazard kan være på vej væk fra Real Madrid, selvom han har kontrakt med klubben i yderligere en sæson.

Tilbage i 2019 blev Eden Hazard hentet fra Chelsea til Real Madrid. Siden da har han haft svært ved for alvor at etablere sig i klubben.

LÆS OGSÅ: Avis: Han stod for at hente Andreas Christensen til Barcelona

Det har medført, at han flere gange er blevet rygtet væk. Det var også tilfældet forud for denne sæson, hvor det lød, at den spanske klub gjorde et forsøg på at komme af med ham.

Nu skriver mediet Media Foot, at Real Madrid kan få dette ønske opfyldt, da Premier League-klubben Arsenal har rettet henvendelse vedr. et skifte i januar.

Hazard skulle angiveligt være åben for et skifte væk fra Real Madrid, da han er på jagt efter et sted, hvor han kan genoplive sin karriere.

Han har tidligere været kædet sammen med Newcastle, men et sådant skifte var ikke af interesse for den belgiske kantspiller.

Om et skifte til Arsenal er noget, der har hans interesse, må tiden vise. I hvert fald lyder det, at han skulle have fået muligheden for et skifte.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub er nået til enighed med Joao Felix

Da han er under kontrakt frem til juni 2024, skal han dog købes fri, hvis ikke Real Madrid er åbne for at ophæve hans kontrakt før tid.