Der er ikke meget, der tyder på, at Paulo Dybala bliver i Juventus. Den italienske klub har nemlig ikke råd til at efterkomme hans økonomiske krav.
Dette skulle have medført, at hans repræsentanter nu arbejder på at finde en ny klub. De har i denne forbindelse været i dialog med både Serie A- og Premier League-klubber.
En af de første klubber, der er gået i dialog med hans repræsentanter om et muligt skifte, er den nyrige Premier League-klub Newcastle. Det skriver Corriere dello Sport.
Der har i et stykke tid været spekulationer om, hvorvidt den argentinske stjerne har sat sig fast på et skifte til Premier League. Indtil videre skulle det dog kun være Newcastle, der er gået i dialog med hans repræsentanter.
Før i tiden ville Newcastle have været udelukket for en spiller som Dybala, men efter klubbens overtagelse har den nu de finansielle kræfter, det kræver, at konkurrere med selv Europas største klubber.
I denne sæson har Paulo Dybala været en vigtig spiller for Juventus, da han har bidraget med 13 mål og 6 oplæg fordelt på 30 kampe. I disse kampe har han spillet i alt 2019 minutter.
Juventus ville gerne holde på Dybala, og har givet ham et tilbud om kontraktforlængelse, men dette er blevet afvist af argentineren, da han stiller krav om en højere løn, end den tilbudte.