Frenkie de Jong kan være fortid i Barcelona næste år, da Premier League-klubben Manchester United er klar til at betale en formue for ham.

Denne sommer forsøgte Manchester United at bringe Frenkie de Jong til Old Trafford. Til trods for, at de forøgede deres tilbud flere gange, fik de ham ikke overtalt.

LÆS OGSÅ: Tre storklubber kæmper om Joao Felix

Erik ten Hag og co. har dog ikke opgivet at bringe ham til Old Trafford. Derfor har de planer om at afgive et nyt bud på ham næste år.

Og de har tilsyneladende planer om at byde en formue for den hollandske midtbanespiller. Ifølge Fichajes er de nemlig klar til at betale 80 millioner euro for ham. Det svarer til cirka 595 millioner danske kroner.

Hvad der dog kan vise sig at blive et problem er, at Frenkie de Jong trives i Barcelona. Netop derfor har han nægtet at forlade klubben.

LÆS OGSÅ: Langer ud efter Gavi: Han fortjener ikke Kopa Trophy

Om det er noget, der når at ændre sig, inden Manchester United byder på ham næste sommer, er dog svært at svare på.

author avatar
Nicolai Busekist