Både Barcelona og Manchester United skulle være interesserede i Ruben Neves, og nu melder Arsenal sig også ind i kampen.

Der er lagt op til kamp til sommer, hvor flere klubber skulle være interesserede i at hente Ruben Neves i Wolves.

Den portugisiske midtbanespiller er på radaren i flere af de største klubber i Europa, hvilket omfatter både Barcelona og Manchester United.

Og nu lyder det, at Arsenal også har meldt sig ind i kampen om den unge midtbanespiller. Ifølge The Sun skulle den engelske klub nemlig være klar til at afgive et bud på Neves denne sommer.

Som angivet herover, kan Arsenal dog forvente, at de skal kæmpe med flere andre klubber om hans kontrakt.

Ifølge Transfermarkt har Neves en markedsværdi på 40 millioner euro. Det må derfor forventes, at det bliver til en pris i dette leje, Wolves sigter at sælge ham for.

Ifølge The Sun skulle de være åbne for et salg af ham til sommer, og har desuden allerede fundet en passende afløser. Til dette har de nemlig udset sig Martim Neto, der på nuværende tidspunkt spiller i Benfica.

Arsenal og Manchester United virker til at være de mest seriøse kandidater til at hente Neves, da Barcelonas økonomi begrænser dem til at holde fokus på få indkøb.