Ikke meget tyder på, at Manchester United kommer til at beholde Anthony Martial. Og nu melder en Premier League-klub sig ind i kampen.

Newcastle United har meldt sig ind i kampen om Anthony Martial. Den engelske klub holder øje med hans situation i Manchester United, og overvejer at bringe ham til St James’ Park allerede i dette transfervindue.

LÆS OGSÅ: Gareth Bale overvejer at indstille karrieren: Dette kan få ham til det

Martial har allerede gjort det klart for De Røde Djævle, at han ønsker at forlade klubben. Desuden har han også forklaret klubben, at han gerne ser, at han kan forlade Old Trafford allerede i dette transfervindue.

Han er blevet kædet sammen med flere forskellige klubber, men særligt én har virket seriøs. Sevilla skulle nemlig være meget interesserede i at bringe ham til Spanien, men det kan dog blive vanskeligt at nå i mål med dette.

Først og fremmest har Martial endnu ikke besluttet sig for et skifte til Sevilla. Han vil nemlig gerne se, om der er andre muligheder, der dukker op. Blandt andet har der været forlydender om, at han også er med i overvejelserne i Barcelona.

Derudover har den spanske klub også svært ved at finde pengene til at betale den 26-årige angribers fulde løn på en lejeaftale. Dette kan også ende med at stå i vejen for, at han kan forlade Old Trafford allerede i denne måned.

Nu skriver Daily Mail dog, at det slet ikke er sikkert, at han behøver at søge langt væk fra Manchester. Ifølge det britiske medie er Newcastle nemlig også begyndt at holde øje med hans situation.

Eddie Howe og co. er nemlig begyndt at undersøge deres muligheder, da Callum Wilson er blevet ramt af en skade. Det har resulteret i, at Newcastle nu føler sig nødsaget til at hente en ny angriber allerede i dette transfervindue.

Mediet skriver, at Newcastle oprindeligt havde rettet deres fokus mod at hente en yngre angriber i denne måned. Men grundet Wilsons seneste skadesproblemer, har den nedrykningstruede klub været nødt til at ændre deres planer.

LÆS OGSÅ: Dortmund-direktør afviser Haaland-rygte: Det passer ikke

Martial har kun været på banen i 10 kampe for Manchester United i 2021/22-sæsonen, og han har kun scoret et enkelt mål.