Den tidligere Manchester United-spiller Romelu Lukaku var efter sigende på radaren hos Manchester City i sommervinduet. Det skriver det britiske medie Daily Telegraph.

LÆS OGSÅ: Kæmpe nyhed for Premier League-fans!

Sergio Agüero er ved at være oppe i alderen. Ikke nok med det, så udløber hans kontrakt også efter denne sæson.

Af denne grund er Pep Guardiola på jagt efter en angriber, der kan erstatte argentineren i fremtiden. Nu forlyder det, at Manchester City-træneren angiveligt har et godt øje til Romelu Lukaku.

Den belgiske stjerne skiftede Manchester United ud med Inter Milan i 2019. Siden da er det gået ham rigtig godt, da han har bombet løs i det italienske. Netop dette fik Manchester City til at overveje at byde på ham i det overståede sommervindue. Det skriver Daily Telegraph.

I Inter Milan har man tilsyneladende ikke lyst til at sælge ham for enhver pris. Derfor krævede de også en pris på hele 785 millioner kroner for Romelu Lukaku. Den høje pris resulterede i, at Manchester City hurtigt valgte at droppe jagten igen.

LÆS OGSÅ: Inter venter på Eriksen-bud fra Premier League-klub

Den 27-årige belgier har scoret 43 mål i sine 60 kampe for Inter Milan, siden han tilsluttede sig Serie A-klubben sidste år.

author avatar
Nicolai Busekist