FC Barcelona er åbne for salg af flere spillere til januar. En af dem, de er åbne for at sælge er Coutinho, som Newcastle er ivrige efter at hente

Newcastle har fået nye penge i kassen, efter klubben er blevet overtaget af Saudi Arabiens kronprins. Med den nye kapital ønsker den engelske klub angiveligt at hente Coutinho, og de presser på for et skifte allerede til januar.

LÆS OGSÅ: Avis: Donny van de Beek sættes i forbindelse med storklub

Flere medier har rapporteret, at der er stor interesse for at bringe Philippe Coutinho til Newcastle. Nu skriver den engelske avis Daily Express, at de har valgt at skrue op for interessen.

På trods af, at han har haft svært ved at etablere sig i Barcelona, er Coutinho fortsat en populære herre i Premier League. Det er han, da han fik slået sit navn fast i sin tid i Liverpool. Og nu håber Newcastle angiveligt på at hente ham tilbage til England.

Ifølge Daily Express er der meget, der tyder på, at Barcelona er villige til at lytte på tilbud. Det er de, selvom Ronald Koeman mener, at Coutinho vil være en spiller, der får stor betydning for holdet i denne sæson.

Den brasilianske spiller er nemlig en af de bedst lønnede spillere i truppen, og han har meget lidt indflydelse på spillet, efter sin lange skadespause. Af denne grund er Barcelona også klar til at tage afsked med ham til vinter.

Skal det ske, er Barcelona dog mest interesseret i en ren handel. Såfremt Newcastle kun ønsker at leje brasilianeren, vil det sandsynligvis være et krav fra Barcas side, at der bliver indskrevet en obligatorisk købsoption i kontrakten.

LÆS OGSÅ: PSG-profil er ikke tilfreds med sin situation

Det store spørgsmål er dog, om Coutinho rent faktisk har lyst til at skifte Barcelona ud med Newcastle. Én ting er dog sikkert, og det er, at Newcastle vil stå klar med et økonomisk fristende tilbud til den brasilianske stjerne.