Rasmus Højlund kan ende med at forlade Atalanta til sommer, da der er stor interesse for det danske talent i andre klubber.
I denne sæson har Rasmus Højlund for alvor fået gang i sin karriere, efter sit skifte til Atalanta i Serie A.
Faktisk har han formået at imponere i en sådan grad, at han i dag befinder sig på radaren i en række af de største klubber i hele Europa.
Og nu lyder det, at en af dem også skulle være klar til at gøre et forsøg på at købe ham til sommer.
Den 20-årige dansker har kontrakt med Atalanta frem til juni 2027, men hvis det står til Arsenal, så skal han til Premier League allerede til sommer.
Ifølge mediet La Repubblica er Arsenal nemlig i gang med at forberede et bud på den unge dansker, hvilket potentielt kan sende ham til London efter denne sæson.
I denne sæson har han bidraget med 13 mål og fem oplæg i 29 kampe, og har flere gange været sammenlignet med ingen ringere end Erling Haaland.
Ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 15 mio. euro, men det er ikke utænkeligt, at den italienske klub vil kræve en noget højere pris for at slippe ham til sommer.