Harry Kane rygtes væk fra Tottenham til sommer, men det er ikke sikkert, at han forlader Premier League.

Der har været mange rygter om, at Harry Kane kan være på vej væk fra Tottenham efter denne sæson.

LÆS OGSÅ: Giver ikke op: Engelsk storklub vil hente Barcelona-profil

Den engelske angriber er blevet kædet sammen med op til flere klubber, hvilket blandt andet omfatter Bundesliga-giganterne Bayern München.

Den tyske storklub er nemlig fortsat på jagt efter en passende afløser for Robert Lewandowski, der sidste år blev solgt til FC Barcelona.

Nu skriver Daily Mail, at det ikke er sikkert, at Kane forlader Premier League, hvis han beslutter sig for, at hans tid i Tottenham er kommet til en ende.

Ifølge det britiske medie skulle Manchester United nemlig have interesse i at hente den 29-årige angriber, hvis han er åben for et skifte.

En af de helt store prioriteter for United til sommer, er at finde en ny angriber, der kan udfylde det tomrum, der er blevet skabt i klubben, efter Cristiano Ronaldo har fået ophævet sin kontrakt.

LÆS OGSÅ: Mbappé afviste PL-klub: Bød næsten 1,5 milliarder sidste år

I denne forbindelse skulle de angiveligt have et godt øje til Kane, som Erik ten Hag og co. mener vil kunne udfylde dette tomrum.