Det har allerede været fremme før, men nu er der blevet sat flere ord på det. Messi kan være på vej til Premier League.
Manchester City er eftersigende klar til at frasælge den rekordindehavende målscorer Sergio Aguero næste sommer, for at gøre plads til Lionel Messi i truppen.
Aguero er på sidste år af sin kontrakt på Etihad Stadium, og har på det seneste kæmpet en del med skader. Dertil har han ikke deltaget i én eneste kamp for Manchester City siden juni, som følge af et knæproblem.
Inter Milan har angivet vist interesse i den argentinske stjerne, og The Mirror rapporterer, at Manchester City er villige til at lade ham forlade klubben, hvis de kan erstatte ham med hans landsmand Messi.
Messi fremtid forventes igen at blive genstand for intens spekulation inden næste sommer, eftersom det ikke lykkedes for ham at opnå et skifte fra Barcelona i det transfervindue, der netop er afsluttet.
Den seksdobbelte Ballon d’Or-vinder vil være tilgængelig på i en fri transfer i 2021, og Manchester City har allerede bekræftet, at de overvejer muligheden for at hente ham til Premier League.
En bitter kontraktlig strid med Barcelona-bestyrelsen betyder, at Messi sandsynligvis ikke vil underskrive en forlængelse, som tingene ser ud. Dette baner tilsyneladende vejen for en genforening med Pep Guardiola i Manchester City.
Aguero har scoret 254 mål i 370 kampe for Manchester City, mens Messi har scoret 635 mål i 734 kampe for Barcelona.