Både Liverpool og Manchester United gør sig fortsat forhåbninger om at indgå en aftale med nuværende Sporting Lisbon-spiller, Nuno Mendes.

LÆS OGSÅ: Engelsk fløjspiller ivrig efter Manchester United-skifte

Den portugisiske forsvarsspiller har fået etableret som et fast navn i startopstillingen hos sin nuværende klub. I denne sæson har han spillet 13 kampe for den portugisiske klub, hvori han både har leveret et enkelt mål og et oplæg.

Efter sigende skulle Liverpool allerede have budt på den unge forsvarer. Ifølge flere medier lød deres bud på omtrent 160 millioner danske kroner. Det er dog ikke i nærheden af, hvad den portugisiske klub vil have for det unge talent. De forventer nemlig en pris på omtrent 330 millioner kroner.

De to portugisiske medier, Record og O Jogo, har rapporteret, at Liverpool fortsat er interesseret i Mendes. De skriver dog også, at de ikke er ene om det, da de får konkurrence fra Manchester United, der også ønsker at bringe ham til det engelske.

Mendes’ nuværende kontrakt med Sporting løber frem til 2025, men den portugisiske klub ønsker angiveligt at tilbyde ham en ny kontrakt. I denne kontrakt ønsker de at indskrive en frikøbsklausul på mere end 520 millioner kroner, for at skræmme Premier League-køberne væk.

LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo sprænger legendes målrekord

Desuden rygtes det også, at både Real Madrid og FC Barcelona også holder øje med den unge forsvarsspiller.

author avatar
Nicolai Busekist