Repræsentanter fra fjorten Premier League-klubber havde tirsdag eftermiddag et meget vigtigt møde. Det var nemlig et møde, der blev afholdt uden Big Six-klubberne, som man altså ikke havde inviteret, og det var der en god grund til, at de ikke var.

LÆS OGSÅ: Super League-klubber skal straffes hårdt: Håber Perez straffer med bøde på 862 mio. kroner

Ifølge the Athletic, så var det måske også fint nok, at Big Six-klubberne, herunder Chelsea, Liverpool, Manchester United, Arsenal, Manchester City og Tottenham, blev svinet til af de andre klubber, da de simpelthen var så rasende.  

The Athletic har været i kontakt med en af de repræsentanter, der var med til mødet, og der skulle have været bred enighed under mødet om, at Super League ikke ville blive til noget. The Athletic beretter også, at kilden informerede dem om, at man naturligvis stadig ønsker at have Big Six-klubberne med i Premier League.

Det samme kunne de dog ikke sige om ejerkredsen, som de meget gerne vil have væk.

– Vi vil ikke have dem væk som klubber, men ejerne? Ja, de må gerne blive væk, sagde en af personerne til mødet. 

– Disse personer bør blive bandlyst fra at drive fodboldklubber igen

Det var også oppe at vende, hvordan man skulle straffe storklubberne. Der skulle have været flere idéer oppe at vende, men en klubrepræsentant mente, at klubberne skulle tildeles strafpoint, da de har skadet Premier League som helhed.

LÆS OGSÅ: Super League kollapser: Alle Premier League-storklubber har trukket sig

Der var dog også snak om, at straffen burde være en meget, meget stor bøde.