Den 25-årige midtbanespiller er angiveligt blevet arresteret under mistanke om, at han står bag et seksuelt overgreb

Natten til onsdag anmeldte en kvinde to mænd, der angiveligt skulle have udsat hende for et seksuelt overgreb. Den ene af de to mænd skulle tilsyneladende være professionel fodboldspiller i en Premier League-klub.

LÆS OGSÅ: Manchester City vil have Barca-spiller i bytte for Sterling

Politiet i Sussex, som har modtaget anmeldelsen, har meddelt, at en mand i 40’erne og en mand i 20’erne er blevet anholdt. Samtidig har de bekræftet, at de fortsat befinder sig i politiets varetægt.

Brighton & Hove Albion har desuden meldt ud, at de er opmærksomme på, at en af deres spillere er involveret i en ‘påstået forbrydelse’. Det oplyser de i en officiel udtalelse, hvor spillerens navn dog ikke er afsløret.

“Brighton & Hove Albion er opmærksomme på, at en af vores spillere assisterer politiet i efterforskningen af en påstået forbrydelser,” lyder det i en udtalelse fra den engelske klub.

“Sagen skal behandles juridisk, og klubben kan derfor ikke komme mere yderligere kommentarer på dette tidspunkt,” fortsætter klubben.

Hverken klubben eller politiet har ønsket at oplyse spillerens identitet. Ifølge den britiske avis The Sun er det dog den 25-årige midtbanespiller Yves Bissouma, der er tale om.

LÆS OGSÅ: Paul Pogba har besluttet sig

The Sun mener at vide, at han er blevet anholdt natten til onsdag, hvor han efter sigende var ude på en bytur. Det er dog ikke noget, der er blevet bekræftet af hverken klubben eller politiet.